Min søn vil gå til ninja!!!!!

…..eller næsten da. Sønnike på 9 år var i årevis en rigtig fodbolddreng, men pludselig gad han ikke mere. Vi prøvede selvfølgelig at overbevise ham om de mange og fortrinlige fordele, der er ved at være aktiv på grønsværen, men han var done!

Som uber- ansvarlige forældre kom vi hurtigt på banen med alternativer til, hvad poden så skulle bruge sin fritid på…..for vi ved jo alle, at lediggang er roden til alt ondt. Vi har desuden sagt til ungerne, at vil man spille computer, ja så skal man også være aktiv! BALANCE, tak! Så knægten forsøgte sig ( blev påtvunget) med springgymnastik et par gange om ugen, men interessen dalede hurtigt, da den unge mand syntes, der var alt for meget ballet (læs rytmeserie), og powertumbling var heller ikke sagen. Jeg var stadig ved nogenlunde mod (læs lettere frustreret) og foreslog nu gode solide fritidsinteresser som fx. håndbold, svømning, spejder, basket og musik og svarene var nøje opdelt i følgende to kategorier: Keeeeeedelig og Naaaaaaaj ! Det viste sig nemlig, at det åbenbart var ALT for ordinært for den unge mand, og at der var alt for lidt James Bond og Ninja over, hvad ut, kunne vide ind med. Den 9 årige havde skam selv heeeeelt andre forslag med til forhandlingsbordet: Motorcross, skydning eller wrestling, skød han tilbage. WTF???  Nej, nej og neeeeeeeeej! Min bedre halvdel syntes, det var så skide friske forslag (drengerøv), og  at jeg da godt kunne være lidt mere imødekommende og ikke knuse hans drømme SÅ brutalt. Jamen , buhuuuu, men motorcross er sgu da alt for dyrt (og faaaaarligt) ,og jeg ser hverken mig selv eller husbonden drøne kongeriget rundt til stævner med heppebanner, nyindkøbt trailer med påspændt kværn og reservedunk…ligesom jeg heller ikke kan høre mig selv sige: Skaaaaaat, det var godt nok en skam, at vi ikke kom på ferie i år, fordi sønnemands kværn skulle ha nyt topstykke og udstødning. Hvad angår skydning, ja så har jeg svært ved at se den “sporty” detalje i den interesse, og så er der lige den dersens barn/våben-kombi, jeg også har det en tand stramt med. Desuden kender jeg sønnike godt nok til at vide, at hans nye kaldenavn i skolen pludselig ville være ” Rambo” og at hans indbakke på forældreintra ville eksplodere med beskeder fra diverse lærer, der gerne ville indkalde til ekstraordinær skole/hjem/ bekymringssamtale og drøfte sønnikes lidt for friske opførsel. Wrestling??? As if! Så status er, at sønnike i skrivende stund sikkert er ved at blive suget ind i computerskærm, og stadig driver den af efter skole uden en sund fritidsinteresse. Så er det jeg funderer over, om børn SKAL have en fritidsinteresse, eller må man acceptere, at de i en periode trænger til at slappe af uden forpligtelser efter en lang skoledag? BYD ind, tak 🙂